Margit en kvinde

Margit en kvinde, Du vil komme til at kende, ved at læse her. Margit er født år 1960, hun er en aktiv kvinde der har mange ting i gang.

Jeg fik lyst til, at skrive om Margit, og hvordan Margit havde det dengang hun var ung, og ved at tage en uddannelse.

Margit er 165cm høj kort kraftigt lysblondt hår. Store blå øjne, kraftige læber og en række store flotte hvide tænder. Margit har en fyldig rund krop uden at være overvægtig, en flot ung kvinde.
Alt ved Maegit er sejt.

Jeg mødte Margit første gang på Laboranskolen i Frederikshavn. Vi gik i klasse sammen.
Margit er ikke den der snakker meget, men på en eller anden måde fangede hun min interesse. Margit havde noget over sig af spændende mystik.

I en af klassens første timer skulle vi fortælle lidt om os selv, og her fandt jeg så ud af at Margit var fra Århus og at vi nu boede i nærheden af hinanden på kollegiet lidt fra skolen.

Jeg husker ikke hvordan vi begyndte at snakke, men lige pludselig var vi altid sammen.

Om mig selv kan jeg hurtig skrive, at jeg var en tynd pige med langt lyst hår, og ingen erfaringer fra noget som helst. Jeg kom fra Viborg og mine forældre behandlede mig som et barn. Min far var dengang politimand og han mente, at han havde se så meget af hvad livet kunne bringe en , at jeg behøvede ikke at opleve noget. Jeg skulle beskyttes.

Margit var til fest og farver, og der gik ikke lang tid førend vi skulle have lidt gang i gaden. Vi spurgte andre om vi ikke skulle dele et par øl på værelset. Der var altid nogen der lige havde tid til en håndfuld øl eller flere. En ny verden åbnede sig for mig.

Nu skulle vi læse, ja det kaldte vi det. Om formiddagen havde vi timer i de forskellige fag, om om eftermiddagen skulle vi i laboratoriet og lave forsøg. Det var spændende, nu havde jeg endelig kun fag som jeg kunne finde ud af. På gymnasiet havde der værety sprog der var helt vanvittige, jeg havde valgt russisk, ja jeg ved ikke hvorfor. Ord og bogstaver som var umulige at udtale.

I Frederikshavn var det skole som i gamle dage, tavleundervisning, Hver dag blev en af os udpeget og så op til tavlen for at forsvare dagens lektier, derefter fik man en karakter i den lille sorte bog. Den vil da udgøre et gennemsnit af de karaktere man ellers kunne tilkæmpe sig ved tavlen .

Jeg har aldrig været godt til at blive afhørt. Mens andre nød, at blive midtpunkt for alles blikke, krøb jeg mere og mere ned i stolen, når lærens stikkende øjne drejede rundt blandt os alle, for at stivne på et offer.

Jeg elsker at komme på laberatoriet for at lave øvelser, vi havde hver vores lille plads, en nøgle og små skabe med forskellige ting, som man havde skrevet under på, at man ville erstatte hvis de blev væk, eller gik i stykker.

Vi gik med hvide kitler og skulle have vores lange hår samlet i nakken. Der var stil over det.

Vi havde fine elektroniske vægte og autoklaver med silecagel som skiftede farve alt efter hvor meget vand der var i stenene.

Vi havde en opgave, et forsøg vi skulle udføre for derefter at lave en raport over forsøget.

Jeg gik meget op i det, det var en dejlig tid.

Det var også dejligt at flytte hjemmefra forældrene. Jeg havde mit eget hjem. Når man kom ind i den lille lejlighed var den et lille køkken på hæjre side. Til venstre et lille badeværelse med brusekabine. Lige frem var der en dejlig stue som også skulle være soveværelse. Der var et dejligt stort vindue , så der kune komme meget lys ind.

Nu havde jeg fået køleskab, og det første jeg købte , det var hytteost. jeg måtte ikke få hytteost hos mine forældre, dengang var det for dyrt.

jeg spiste meget hytteost, og selvfølgelig kom jeg til at hedde Hanne Hytteost, eller bare HH.

Men ellers levede vi af the og popkorn, når vi var sammen Margit og jeg.

Margit fandt sig hurtigt en kæreste, han kom fra Flagenskjold og havde en mega stor motorcykel.
Jeg kan ikke helt huske mærket, men tror det var en susuki.

Bent hed han, og han havde en ven med en aften hvor der var fest på kollegiet.

Vennen hed Finn, mørk hård, brune øjne, høj og flot med det dejligste smil. han var selvfølgelig slank.
Dengang var de fleste slanke, jeg vejede selv ca 50kg og med mine 165cm var jeg smart, hvis jeg må skrive det uden at blive oplevet som pralende.

Men det var der ikke noget usædvaneligt i , det med vægten. Dengang var det normalt.
Det er først nu hvor der er sneget sig mange flere kg på, at jeg kan se, at jeg så rimelig godt ud dengang. Dengang kunne jeg altid finde flere fejl ved mig selv, men det skal jeg ikke ind på nu.

Margit ung og lige rejst hjemme fra. Den får ikke for lidt, der er fest i gaden. Alle muligheder for at vi lige skulle drikke en øl, de blev fremhævet. Vi gik altid om torsdagen på Bodeka. Stykkeknasten hed den. Her kunne der lyttes til lidt live musik, og spilles Mejer.

Jeg var ikke kendt med disse ting, og mine forældre som boede i Viborg havde sikkert ikke lige regnet med den del af opdragelsen.
Her mener jeg" At spille Mejer", så da der var en ung mand, der spurgte en anden mand, om de skulle tage til Viborg, da spurgte jeg om jeg kunne køre med.
Og de skulle ikke engang til Viborg!